Kom med til sprintsejlads stævne

Er du mellem 12 og 17 år og vil du teste et nyt kapsejladskoncept af? Så kom med til at af årets fire sprintsejlads-stævner. Første stævne er 10. maj i Rungsted.

Senest ajourført d. 16. april 2024

Indhold

    Ekspandér

    I februar kunne Dansk Sejlunion melde ud, at vi i 2024 tester 'sprintsejlads' som nyt kapsejladskoncept for unge sejlere over fire stævneweekender.

    Nu er ligger programmet endeligt klar, og vi er glade for at kunne invitere til det første stævne, som bliver afviklet af KDY (tilmeldingen er åben).

    Tid og sted

    10. maj: KDY / Rungsted

    8.-9. juni: Aarhus Sejlklub

    7.-8. september: Frederiksværk Sejlklub

    21. september: Svendborg Sunds Sejlklub

    Hvad er sprintsejlads?

    Sprintsejladserne vil blive afviklet med sejladser af kort varighed, aktive pauser og i et kystnært miljø.  

    Stævnet sejles i fleet-race formatet, hvor seks joller sejler mod hinanden. Op til 24 hold kan deltage. Ved hjælp af et flight-skema sørger vi for, at alle hold møder hinanden mindst én gang.

    Hvor gammel skal jeg være for at deltage?

    Du skal være mellem 12-17 år.

    Hvad laver jeg, når jeg ikke kapsejler?

    Når du ikke selv sejler, deltager du som hjælper i dommerbåden, mærkebåden eller trænerbåden og bidrager derved til de forskellige opgaver under stævnet.

    Der er således rig mulighed for at lære nye færdigheder og få en god stævneoplevelse.  

    Hvilken jolle skal jeg sejle i?

    Stævnerne vil blive sejlet i jolletypen Feva-jolle. Om du har ingen eller meget erfaring med Feva-jollen er ikke afgørende. Alle kan deltage.

    Skal jeg selv medbringe jolle?

    Nej. Jollerne stilles til rådighed af klubberne og Dansk Sejlunion. Du skal bare huske dig selv og dit sejlertøj.

    Skal jeg have erfaring med kapsejlads?

    Det er ikke afgørende, hvor meget du har sejlet kapsejlads før, og du kan også komme som helt nybegynder. Formatet lægger op til, at det er muligt at sejle kapsejlads på tværs af niveau.  

    Skal jeg have en makker for at tilmelde mig

    Nej, det behøver du ikke. Du kan sagtens melde dig til uden en makker. Så sejler du blot med en af de andre tilmeldte, der heller ikke har en makker.

    Vi glæder os til at se dig!

    Rul til toppen

    Læs mere